I denne artikel kan du læse om, hvilke krav der er til buejagttegn samt, hvordan du kommer i gang med at gå på buejagt.
Hvordan bliver jeg buejæger?
Du skal være i besiddelse af et gyldigt jagttegn (det skal naturligvis være betalt), dernæst skal du følge og gennemføre et obligatorisk buejagttegnskursus. Kurset afholdes af Foreningen af Danske Buejægere (FADB) på vegne af Skov- og Naturstyrelsen. Når dette kursus er gennemført og du har fået dit buekursusbevis, kan du tilmelde dig buejagtprøven. Dog må dette kursusbevis ikke være ældre end 24 måneder, når du går op til buejagtprøven. Ligesom jagttegnsprøven, består denne også af en teoretisk og en praktisk del. Det koster 205 kr. at gå op til buejagtprøven.
Buejagtprøven
Teoretisk prøve
Den teoretiske del består af 20 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler de jagtbare vildtarter med bue, jagtetiske principper, sikkerhed og anden relevant jagtlovgivning. Spørgsmålene skal besvares ved hjælp af afkrydsning og du må ikke medbringe hjælpemidler.
Der er afsat 20 minutter til prøven og du må højest have 2 fejl. Du får svar med det samme om prøven er bestået, idet den skriftlige prøve skal være bestået, inden den praktiske prøve aflægges.
Praktisk prøve
Denne del består af skydning til 6 vildtfigurer i naturlig størrelse. Der skydes én pil mod hver figur og 5 af de 6 skal ramme i området ved hjerte-/lungeregionen. Området er ikke synligt for dig. Du skal under hele prøven udvise forsvarlig sikkerhed og håndtering af buen.
Figurene er placeret på ukendt afstand, dog maksimalt 20 meter som svarer til den maksimale afstand til skydning til råvildt.
Du får svar med det samme om du har bestået buejagtprøven. Ret til at gå på buejagt sker ved påtegning på jagttegnet.
Buejagttegnet giver kun tilladelse til at gå på jagt med den bue, som der er aflagt prøve med. Ønskes der mulighed for at på jagt med en anden buetype, så skal prøve tages på ny.
Retten til at udøve buejagt gælder for 5 år, hvorefter der skal aflægges en ny praktisk prøve.
Buetyper
Der findes tre forskellige slags buetyper – Compound, recurve, og langbue.
Compounden er meget udviklet bue med trisser og udveksling. Det er den mest almindelig bue indenfor buejagt, idet den kræver mindre træning for at ramme præcist end de to andre buer.
Recurve er mere benyttet til sprotslige disipliner, fx. de Olympiske lege.
Langbuen er ofte fremstillet af træ og minder om de buer der benyttes i middelalder film. Både recurve og langbuen kræver meget træning for at kunne ramme præcis.
For at blive en god og dygtig buejæger er bueskydning og træning nødvendigt. Der findes bueskydebaner rundt omkring i Danmark.

Du kan læse på skov- og naturstyrelsens hjemmeside, hvor i landet og hvornår der afholdes buejagtkurser og buejagtprøver. Endvidere hvilke kontaktpersoner der kan hjælpe dig videre.




Twitter
Facebook
aNyhed