nav-left cat-right
cat-right

Riffeljagt - Hvilken kaliber?

Hvilken riffel kaliber skal man vælge som jagtriffel?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvilken type vildt du vil jage. De mest almindelig vildt arter som jages med riffel i Danmark og Skandinavien kan se herunder samt den anbefalede kaliber størrelser.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken type vildt du kommer til at jage på riffeljagt, og du måske står til at købe en riffel pga. bukkejagten, så kan det anbefales at vælge en allround riffel. Disse kalibrer er lidt overdimensioneret til riffeljagt på bukke og råvildt, men du begrænser ikke dine senere jagt muligheder. Endvidere er disse kaliber meget almindelige i Danmark og Skandinavien og dette betyder at ammunition og tilbehør er billigere end til de andre kalibrer.

Skudafstandene i nedenstående skema afhænger fuldstændig af dine skydefærdigheder. Sørg altid for at træne året rundt og forvent at skulle skyde ca. 200 skud om året for at bevare dine skyde færdigheder.

VildtVildt artKaliberSkudafstand
RovvildtRæv, grævling, mink, husmår.223 Remingtonca. 200 m
RåvildtRå, buk, lam.222 Remington
.223 Remington
.44 Remington
Magnum
.243 Win
Ca. 120 m
AllroundElg, kronvildt, dåhjort, sikahjort, muflon, råvildt, vildsvin6.5 x 55
.308 Winchester
30-06
Ca. 200 m

Det er ikke kun kaliber størrelsen der er afgørende for, hvilken vildt art du jager. Ammunitionen er i høj grad afgørende for selve skuddet. Der er stor forskel på mundingshastighed, kuglevægt, kuglebane og anslagsenergi fra de forskellige ammunitions fabrikanter.

Jagtlovens §3 oplister de krav der er til riffel ammunition for jagt på vildt i Danmark.

VildtKuglevægt Anslagsenergi E100
kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin, spættet sælmindst 9 g (139 gr)
mindst 10 g (154 gr)
mindst 2700 J
mindst 2000 J
Råvildtmindst 3,2 g (50 gr)mindst 800 J
Ræv, mårhund, grævlingIkke kravmindst 200 J
husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotteIkke kravmindst 150 J

g = gram, gr = grain, J = Joule

Endvidere skal du være opmærksom på at fuldkappet riffelammunition ikke må anvendes til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon,vildsvin eller spættet sæl.

Nu er det tid til at finde snydekoder på dansk til mine jagtspil.

Relaterede Artikler



9 kommentarer to “Riffeljagt - Hvilken kaliber?”

  1. preben kristensen siger:

    Hej. Vi har snakket lidt frem og tilbage om riffeljagt og om kalibre. Hvilket kalibre vil i anbefale til en all round jagt jeg tænker også her jagt i udlandet på forskellige arter . Det har selvfølgelig en afgørende betydning med ammunitionen, men dette kan jo tilpasses til de dyr der nu skal skydes.Må en 270 anvendes til krondyr.
    MVH

    • Hej Preben,

      Gode allaround riffel kalibre er 6.5 x 55, .308 Winchester og 30-06. Disse kalibre er meget almindelig i Skandinavien og derfor er ammunitionen billigere end andre kalibre. Dette er en fordel når der skal trænes. Jeg har selv skydt elg med 6,5 x 55, og selvom den er lovlig til elgjagt i Sverige mener mange svenske jægere af den er lige i underkanten, hvor en 30-06 vil være et godt valg. Så er du også dækket godt ind på jagter og jagtrejser udenfor landets grænser. Men som du selv skriver, så har ammunitionen og ens skydefærdigheder også stor betydning.

      Jagtloven til ammunitionen for skydning af kronvildt er en kuglevægt på mindst 9 g (139 gr, min.2700J) eller kuglevægt på mindst 10 g (154 gr, min. 2000J). Du kan købe ammunition til en .270, som opfylder disse krav, se evt. mere på Norma side; http://www.jagtlinks.com/norma-ammunition.html

      Som det fremgår af Norma, er det kun de største patroner i kaliber .270 som opfylder jagtlovgivningen mht. jagt på kronvildt.

      .270 er velegnet til jagt på mindre vildtarter i bjergrige områder (fx bjergfår), hvor der typisk er tale om lange skud på måske op til 300-400 meter da kaliberen er relativ fladskydende. Men den er ret følsom overfor for vind.

      Hvis du ikke er 100% sikker på, hvilke vildtarter du ønsker at jage på en jagtrejse, så ville jeg nok vælge en 30-06, som også opfylder kravene til jagt på kronvildt herhjemme.

      Jeg håber du kan bruge svaret.

      Mvh.
      Nikolaj

  2. Leon Dam siger:

    Hej Nikolaj

    Er det med overlæg, du som egnet til råvildt ikke også anfører cal. .243W ??
    Dette caliber benævnes ellers af mange som det ideelle caliber til råvildt?
    Venlig hilsen
    Leon Dam

    • Hej Leon,

      Nej det er der sådan set ikke. Jeg er enig i at kaliber .243 Win også er velegnet til jagt på råvildt. Jeg har tilføjet kaliber størrelsen i oversigten.

      Mvh.
      Nikolaj

  3. ole n.petersen siger:

    Hej Nikolaj.

    Kaliber 30-30 er det en god kaliber til råvildt?
    Mvh. Ole

    • Hej Ole,

      Du kan godt anvende 30-30 Win riffel til råvildt jagt. Ammunitionen som fremstilles til denne kaliber opfylder mindste kravene til kuglevægt og anslagsenergi E100. Så der er ikke noget lovgivningsmæssigt forkert i at benytte 30-30 Win. kaliber til jagt på råvildt.

      Om det er en god kaliber er nok mere et individuelt spørgsmål og afhænger af den enkelte jæger. Jeg har ikke selv skudt råvildt med kaliber 30-30 Win., men har anvendt andre kaliber så som .222 Remington, 6.5 x 55 og 30-06 Win.

      Mvh.

      Nikolaj

  4. Anders siger:

    Hej

    jeg står overfor at købe en ny riffel og er faldet over et tilbud på en CZ 550 lux. Oprindeligt ville jeg gerne have den i .308, men den har butikken ikke. Jeg overvejer derfor om jeg skal tage den i 30.06, men jeg er usikker på rekyllen og om den er for voldsom til bukkejagt som er det primære den skal bruges til (men også større dyr senere, så kaliberen må heller ikke være for lille). Jeg er ikke rekyl-forskrækket, men omvendt gider jeg heller ikke have revet armen af. Vægten er 3.3 kg og jeg ved ikke om det er for let til en 30.06?

    Mvh. Anders

  5. ole n.petersen siger:

    Hej Anders. Jeg driver kun jagt herhjemme, og har altid syntes at cal. 6,5×55 eller 308 er udemærkede kalibre til det Danske vildt,men skal du til udlandet efet større vildtarter, skal du måske have noget kraftigere,jeg har desværre ingen kendskab til dette,men det er der uden tvivl mange andre som kan råde dig i.

    Mc
    vh. Ole

Skriv en kommentar

Subscribe without commenting