Jagttegn
Det er Skov- og Naturstyrelsen som udsteder jagttegnet der er gyldigt fra 1. april til 31. marts det efterfølgende år. Politiet udsteder kun våbentilladelse til jagt våben og skydevåben og til personer der har gyldigt jagttegn. Der kan dog udstedes tilladelse til personer som fx er medlem af skytteforening eller lignende. I disse situationer bør du rette henvendelse til din lokale politi station. Du kan undlade at forny dit jagttegn, hvis du ikke længere har lyst til at gå på jagt. Du må fortsat beholde dit haglgevær, MEN du må ikke være i besiddelse af ammunition til geværet.
Glatløbede haglgeværer
Du skal anmelde til det lokale politi, senest 8 dage efter, du har erhvervet et glatløbet haglgevær og vekselsæt.
Jagtrifler/salonrifler m.m. (som riflede våben)
Du må kun besidde riflede våben, hvis du har gyldigt jagttegn. Politiet udsteder kun våbentilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende riflede jagtvåben til personer, som ikke er belastende kendt i Kriminalregisteret.
Betingelser for at få våbentilladelse:
- Tilladelsen er betinget af gyldigt/betalt jagttegn, og politiet kan til enhver tid tilbagekalde tilladelsen. Tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes. Overdragelse må kun ske til person med gyldig tilladelse til våbnet.
- Bortkomst af våben, ammunition eller tilladelsen, skal straks anmeldes til politiet.
- Tilladelsen skal medbringes når våbnet bæres og efter anmodning forevises for politiet.
- Våbnet skal opbevares forsvarligt og i henhold til gældende lovgivning, fx i godkendt våbenskab.
Du kan læse mere på politiets hjemmeside. 




Twitter
Facebook
aNyhed
Kan man få tilladelse til at besidde deaktiverede våben, der ikke er totalt gennemskårne i to adskilte dele erhvervet efter 01-01-09 på alm. jagttegn. (Opbevares i våbenskab) Eller skal man først bestå riffelprøven?
Hej Max,
For at være helt sikker ville jeg spørge mit lokale politi.
Men uden noget ansvar:
Som jeg læser din kommentar, så er dit våben ikke er destrueret korrekt, men kan fortsat skyde (Eneste er at våbenet er adskilt), så mener jeg umiddelbart våbenlovens paragraf nr. 1 litra 1 er ret klar,
citat: “Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller tilvirke:
1) Skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler til skydevåben”
Læs mere på linket “våbenlov”; http://www.jagtblog.com/jagtlovgivning.html eller politiets hjemmeside; http://www.politi.dk/da/borgerservice/tilladelser/vaabentilladelse/
Så umiddelbart skal du være i besiddelse af gyldig våbentilladelse og dermed have bestået riffelprøven eller på anden måde få politiet til at udstede en våbentilladelse.
Men spørg dit lokale politi. Find kontaktinformationer her; http://www.politi.dk/da/servicemenu/forside/
Mvh.
Nikolaj
Citat: “Så umiddelbart skal du være i besiddelse af gyldig våbentilladelse og dermed have bestået riffelprøven eller på anden måde få politiet til at udstede en våbentilladelse.”
En gyldig våbentilladelse forudsætter mig bekendt ikke en bestået riffelprøve…? Riffelprøven er til for, at du kan få påtegnet “Riffeljagt tilladt” på jagttegnet.
Eller har jeg misforstået noget?
Mvh.
Per Sand Lauridsen
Hej Per,
Korrekt. Våbentilladelsen forudsætter ikke en bestået riffelprøve.
Mvh.
Nikolaj
Jeg cykler også lige rundt i det.
Men er det ikke korrekt at man søge politiet om våbentilladelse til jagt-riffel, når man har jagttegn?
Således at man kan gå til riffel-prøve med sin egen riffel.